 |


Kompetenceprofilen arbejder med syv nøglekompetencer, som alle fag
i aftenskolen i større eller mindre omfang kommer i berøring med.
Beskrivelsen af de syv nøglekompetencer i kompetenceprofilen har hentet
inspiration i Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR). Undervisningsministeriet
har med NKR arbejdet med, hvordan man kan beskrive den danske befolknings kompetenceniveau.
De har beskrevet ti nøglekompetencer, som, de vurderer, er centrale for
alle danskere at være i besiddelse af, og som er nødvendige for
Danmarks fortsatte konkurrenceevne. Nedenfor kan du se en beskrivelse af Kompetenceprofilens syv nøglekompetencer.
Faglig kompetence handler om, at kursisten er i stand til at bruge de kursusspecifikke
færdigheder i andre sammenhænge, hvor det er muligt, for eksempel
på arbejdet eller hjemme. Faglig kompetence viser sig ved, at kursisten
er i stand til at forstå og anvende fagets begreber, teknikker og
materialer og er bevidst om det faglige niveau, han/hun har opnået.
Faglig kompetence viser sig også ved, at kursisten er i stand til
at udvikle faget, hvis der er mulighed for det. Endelig handler faglig kompetence
om, at kursisten er i stand til at arbejde selvstændigt med faget
og selv udvikle sig i forhold til sit eget faglige niveau.
Krops- og helbredskompetence viser sig ved kursistens viden om og evne
til at tage vare på sit helbred og bevare et godt helbred. Krops- og
helbredskompetence viser sig ved, at kursisten er i stand til at lytte til
kroppens signaler, tage vare på egen krop samt at kende egne fysiske
muligheder og begrænsninger, for eksempel ved at kende egne stressreaktioner
og stressudløsende faktorer. Krops- og helbredskompetence viser sig
også ved, at kursisten er i stand til at bruge kroppen hensigtsmæssigt,
følge sunde vaner og afspænde kroppen. Krops- og helbredskompetence
handler derfor om vores viden om krop og helbred, om øget velvære
og om, at kursisten er i stand til at ændre uhensigtsmæssige vaner
i forhold til et godt helbred.
Læringskompetence viser sig ved, at kursisten er klar over, hvordan
han/hun lærer bedst, og at man kan lære på forskellige måder,
for eksempel både alene, af underviseren og af de andre kursister. Læringskompetence
viser sig også ved, at kursisten er motiveret for at lære og forholder
sig åbent til det at lære. Endelig viser læringskompetence
sig ved, at kursisten dels kan anvende sine erfaringer fra andre steder i
aftenskolen og kan anvende det, han/hun lærer på aftenskolen i
andre sammenhænge, for eksempel hjemme eller på arbejdet.
Kreativ og innovativ kompetence viser sig ved, at kursisten er i stand
til at se og/eller gøre ting på nye måder. Kreativ og
innovativ kompetence handler om, at kursisten alene eller sammen med andre
kan udvikle nye ideer, udtrykke nytænkning og tør prøve
nye muligheder. Endelig viser kreativ og innovativ kompetence sig ved, at
kursisten er i stand til at se egne og andres kreative sider og bruge dem
aktivt i forskellige situationer.
Selvledelseskompetence viser sig ved, at kursisten kan sætte sig
selv i gang ved at tilrettelægge opgaver for sig selv samt være
åben og opsøgende i forhold til at udvikle sin viden og sine
færdigheder. Selvledelseskompetence handler også om, at kursisten
kan opstille mål for sig selv og kan strukturere og planlægge
sådan, at målene nås - også inden for en bestemt tidsramme.
Endelig viser selvledelseskompetence sig ved, at kursisten selv tager initiativ,
for eksempel på aftenskoleholdet, i sit arbejde eller i sine øvrige
fritidsaktiviteter.
Kommunikationskompetence handler om at kunne tilpasse måden at tale
og skrive på i forhold til, hvem man taler eller skriver til. Kommunikationskompetence
viser sig ved, at kursisten kan forholde sig til, hvad andre siger og indgå
i dialogen med egne synspunkter og holdninger. Kommunikationskompetence viser
sig også ved, at kursisten er i stand til at give og modtage ris og
ros, råd og vejledning. Endelig handler kommunikationskompetence om,
at kursisten kan bruge forskellige hjælpemidler, for eksempel computer,
hvis situationen kræver det.
Demokratisk og social kompetence viser sig ved, at kursisten er i stand
til at indgå aktivt i forskellige fællesskaber også med
mennesker, der har en anden social og/eller kulturel baggrund end deres egen.
Når man indgår i fællesskaber, kan man gøre det på
forskellige niveauer fra en passiv deltagelse over et mere aktivt bidrag til
en egentlig involvering, der ofte vil medføre, at man søger
indflydelse. Demokratisk og social kompetence viser sig ved, at kursisten
bidrager aktivt til, at et givent fællesskab fungerer godt. Det vil
sige, at kursisten er åben og kontaktskabende, for eksempel i forhold
til de andre kursister. Demokratisk og social kompetence viser sig også
ved, at det aktive bidrag har karakter af at søge indflydelse, gå
ind i debatter, være lydhør for andres meninger og bidrage med
egne. Demokratisk og social kompetence viser sig endelig ved, at kursisten
er i stand til at give og modtage både støtte og vejledning og
er i stand til at gå ind i konfliktsituationer samt bidrage til at løse
dem.
Alt indhold tilhører NETOP og LOF, men kan frit anvendes mod tydelig kildeangivelse.
|
 |